Nyhedsbrev

Januar – april 2024

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

Vinsmagning: fredag d. 26. januar Kl. 19.00 på Rørholt gl. skole, Mejerivej 1, 9330 Dronninglund

Morten fra Vingaven i Vodskov, kommer med rose og rødvine 8 forskellige i alt.

Vi serverer tapas fra Rosenbeck Frilandskød dertil.

Tilmelding senest d. 18. januar til Brian tlf./sms 40921785 eller mail: post.rif@gmail.com

Pris for hele aftenen kun 325,- kr. pr. person.

Fastelavn søndag d. 11. februar kl. 14.00

Børnene slår katten af tønden og når kattekonger og dronninger er fundet, hygger vi i klublokalet med kaffe/saftevand og fastelavnsboller til både børn og voksne.

Der er mulighed for leg i gymnastiksalen.

Entre 40 kr. pr. person inkl. Kaffe/saft og brød

____________________________________

Generalforsamling mandag d. 26. februar kl. 18.30

I skolestuen på Mejerivej 1, Rørholt, 9330 Dronninglund

 Ordinær generalforsamling afholdes iflg. vedtægter

 Vi håber mange har tid og lyst til at møde op, så vi kan få en snak om hvad vi kan i foreningen.

Vi vil gerne høre fra medlemmerne hvis de har forslag, ris eller ros.

Det er ganske uforpligtigende at møde op – ingen bliver valgt ind i bestyrelsen hvis ikke de ønsker det.

Forslag som generalforsamlingen SKAL tage stilling til skal afleveres til formanden senest d. 10. februar 2024

Foreningen giver aftensmad, så husk at tilmelde dig/jer.

Bestyrelsen vil meget gerne se jer denne aften.

Tilmelding senest 21. februar ved at trykke på Tilmeld herunder.

eller til Brian TLF/SMS: 40921785 eller mail: post.rif@gmail.com

____________________________________

Gymnastikafslutning søndag d. 10. marts kl. 14:00

 i Hallen på Dronninglund efterskole, Slotsgade 10, 9330 Dronninglund

____________________________________

Gymnastik i foråret

Vi har stadig plads til flere på vores gymnastik hold.

Mandage: kl. 16:20 – 17:10 Søskendehold

                 Kl. 17:10 – 18:00 Børnehold 2 3-4 år.

Tirsdage: kl. 15:10 – 16:00 Damehold 1

                 kl.16:10 – 16:50 Babyhold fra ca. 3 mdr.

                 Kl. 17:10 – 18:00 Børnehold 3 4-5 år.

                 Kl. 18:20 – 19:10 Damehold 2

Torsdage kl. 15:30 – 16:15 Børnehold 1A fra 1 – 2 år

                 Kl. 16:20 – 17:00 Børnehold 1B fra 1 – 2 år.

                 Kl. 17:05 – 17:55 Børnehold 4 over 5 år.

                 Kl. 18:00 – 18:50 Floorball fra ca. 6 år.

                 Kl. 19:00 – 19:50 Herrehold

                 Kl. 20:00 – 21:00 Kvinde klubben.

Se mere HER eller kontakt Vivi på tlf./SMS. 30541580 eller mostervivi.mejerivej19@gmail.com

____________________________________

 Vi vil gerne have endnu flere passive/støtte medlemmer. Et medlemskab koster kun 25,- kr. pr. person om året. På den måde støtter I foreningens arbejde og de aktiviteter, der sker i foreningen.

Der kan købes medlemskab HER, ved alle vores arrangementer, eller der kan indbetale 25,- kr. via MobilePay 300074 eller sættes 25,- kr. ind på konto 9070-0445630977. Husk at oplyse navn og adresse.

____________________________________

BANKO spiller vi hver onsdag kl. 19.00

I skolestuerne på Rørholt gl. skole.

ALLE ER VELKOMMEN

Bankomedlemsskab kun 25,- kr. pr. kalender år.

Dørene åbnes kl. 17.45        pladesalg fra kl. 18.00

Vi har selvfølgelig også døde duer, pausespil og lotteri.

se mere under BANKO

Velkommen til et hyggeligt spil.

_____________________________________

Vi tilbyder også Yoga i Rørholt.

 Mandage: Yin Yoga Kl. 18:30 – 20:00

Onsdage: Hatha Yoga kl. 16:30 – 18:00

Torsdage: Hatha Yoga Kl. 09:00 – 10:30

Se mere Her eller kontakt Vivi på tlf./SMS. 30541580 eller mostervivi.mejerivej19@gmail.com

Følg os også Facebook.

Maj 2019

Så er vi klar til forår og sommer i Rørholt IF efter en meget aktiv vinter.

Tak til alle jer, der var med til at skabe en fin afslutning på vinterens gymnastik, søndag d. 31. marts på Try efterskole. se billeder der fra her.

Vi var omkring 350 personer, der skal vist ændres lidt på dagens afvikling, hvis vi bliver ligeså mange næste år, det finder vi sikkert også ud af.

Vi er nu klar med følgende Sjov mandag aktiviteter:

Sommergymnastik på Rørholt stadion starter mandag d. 6. maj kl. 18.30 alle kan deltage. Vi skal have rørt musklerne i hele kroppen.

Krolf starter mandag d. 6. maj kl.18.30 alle kan deltage, vi har køller og kugler, man kan låne bare mød op.

Pris for hele sommeren for Krolf / gymnastik 125,- kr. pr. person.

Der er gratis kaffe hver gang, hvis man har lyst til en lille hyggestund i skuret bagefter.

Har du spørgsmål til Krolf eller gymnastik så ring til Vivi – 30541580

Er man ikke til Krolf eller gymnastik er man meget velkommen til at hygge i skuret.

Cykeltur – prøver vi at starte op torsdag d.9. maj kl. 18.30, vi mødes på stadion og deler os, eller cykler sammen alt efter hvor mange vi er. Det bliver i et tempo så alle kan følge med. Vil du vide mere om cykelturene så ring til Anette tlf.  25775060

Sankt Hans aften søndag den 23. juni kommer Dennis Kvesel fra Hjallerup og holder båltale.

Vi starter aftenen med fælles spisning kl. 18.00

Der kan købes mad for kun 75,- kr.

Vi serverer marineret nakkekam med flødekartofler og salat, tærte og kaffe.

Tilmelding til Brian Tlf./SMS: 40921785 eller E-mail: brian mail

December 2018

Siden sidst…

Rørholt IF vil gerne takke alle for et super godt år. Der har været stor opbakning til alle vores forskellige arrangementer. Mange har hjulpet os med alt lige fra bagning – rengøring til nedbrydning i de gamle klasseværelser.

Vi er altid meget glad for en hjælpende hånd.

Vi slutter året med.

Juletræsfest den 28. dec. Kl. 14:00 hvor alle er velkommen til at danse omkring det store juletræ i gymnastiksalen, julemanden kommer forbi og der serveres kaffe og brød. Billetter a 30,-kr. pr. person købes ved indgangen.

Vi starter 2019 med:

Ølsmagning den 11. januar kl. 19:00

Morten fra Vingaven i Vodskov ”tager” os med syd for Limfjorden, vi skal smage på forskellige øl brygget syd for Limfjorden. Der serveres brød og ost. Pris 175,- kr. pr person alt incl.

Tilmelding er nødvendig senest den 3. januar

Tlf/sms :40921785

Mail. brianholmhansen@gmail.com

Ordinær generalforsamling i Rørholt IF

Mandag den 11. februar kl. 18:30

Dagsorden ifølge vedtægter.

Fastelavn den 3. marts kl. 14:00

Vi slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og hygger os.

Alle kan deltage 30,- kr. pr. person.

Gymnastikafslutning søndag den 31. marts kl. 14:00

Bemærk dette arrangement afholdes i hallen på Try Efterskole.

Gymnaster, familie og venner er alle velkommen denne dag

Bankospil.

Der afholdes banko hver onsdag kl. 19:00 på Rørholt gl. skole.

Der spilles 1-3 banko med 22 spil.

Med Jackpot, 9 kvikke, københavner, Pausespil, Bingo-banko, Prøv lykken mm.

Der åbnes for salg af plader kl. 18:00

Passive medlemmer:

Vi vil gerne have endnu flere passive medlemmer. Et medlemskab koster kun 25,- kroner om året. På den måde støtter I foreningens arbejde og de aktiviteter, der sker i foreningen.

Der kan købes medlemskab via vores hjemmeside, under medlem af RIF, ved alle vores arrangementer, eller der kan sættes 25,- kr. ind på konto 9044-0445630977. Husk at oplyse navn og adresse.

Følg os på vores hjemmeside: www.rorholt-if.dk eller Facebook

Marts 2018

Siden sidst…..

FASTELAVN fejrede vi d. 11. februar hvor både børn og nogle af de voksne mødte udklædt op. Der blev slået til tønderne, Kattekonger og Dronninger blev kåret. Der blev spist fastelavnsboller mm.  hygget og leget.

GENERALFORSAMLING blev afholdt d. 26. februar. Formandens beretning og kasserens regnskab blev godkendt. Der var genvalg på alle poster. Beboerforeningens vandrepokal gik til Vivi. Foreningen brugte en del penge i 2017 på renovering af lokalerne. De fremmødte kunne se at pengene bla. var brugt på et nyt køkken, nyt loft, lamper og gulvtæppe i klublokalet. Hvilket er til glæde for alle der færdes i idrætsforeningen.

Vi håber vinteren er ved at være forbi.

Vinterens gymnastik er i hvert fald ovre. Vi sluttede af med en stor afslutning for alle gymnaster, forældre venner og alle andre interesserede søndag d. 18. marts på Try Efterskole.

På opfordring vil vi lave endnu 3 mdr. med babygymnastik, hver mandag kl. 14.30-15.15. Vi starter mandag d. 9. april og stopper d. 25. juni.

Interesserede bedes kontakte Vivi på 30541580. Pris 125 kr.

Vi har planlagt en arbejdsdag på og omkring Rørholt gl. skole torsdag d. 19. april. Vi starter kl. 13.00 og håber der er nogle der har tid og lyst til at hjælpe os lidt. Vi er glade for et par timer, man behøver ikke at deltage hele dagen. Vi sørger for mad og drikke til de fremmødte.

Forårsdag i Try d. 6. maj vi deltager sammen med Try egnsmindesamling og Try efterskole. Vi spiller krolf med alle der vil prøve det. Der er gratis Bagagerums marked, tilmelding skal ske til tlf: 24296012, se mere om arrangementet i april måned bla. På vores hjemmeside.

SOMMER PÅ RØRHOLT STADION. Vi håber på godt vejr fra mandag d. 30. april. Den dag starter vi i hvert fald med Krolf og udendørs Motionsgymnastik. De der ikke er til en af de aktiviteter er velkommen til hygge og samvær i skuret. Hver mandag vil der være kaffe til de fremmødte og skulle der være nogen der har lyst til at bage lidt, er de meget velkommen til det.  Pris for hele sommeren (vi holder ikke ferie lukket) inkl. kaffen er kun 125 kr.

SANKT HANS AFTEN vil vi igen tilbyde spisning i skuret inden båltalen. Vi vil i næste nyhedsbrev komme med program for denne aften, samt mere om menu og tilmelding.

VIL DU HJÆLPE OS LIDT?

Vi kan ofte bruge en ekstra hånd, så er der nogle af vores aktiviteter eller arrangementer du kunne tænke dig at hjælpe os lidt med så hører vi meget gerne fra dig.

Her kan du finde kontakt oplysninger på bestyrelsen.

Februar 2018 

Siden sidst…..

GYMNASTIKKEN er i fuld gang, vi er nu oppe på 111 gymnaster fordelt på 6 hold. Vi er meget glade for at så mange vil dyrke gymnastik i Rørholt I.F.

75 ÅRS JUBILÆUM det fejrede vi d. 11. november, med fest i gymnastiksalen. Spisning, taler, hygge og dans en god aften. Efter sådan en opbakning er vi klar til at tage hul på de næste 75 år i foreningen, der bliver dog brug for noget fornyelse i bestyrelsen på et tidspunkt.

Anette en af vores nuværende gymnaster havde malet foreningens historie på fire store malerier, som nu hænger i klublokalet. Det er utroligt så meget ”historie” der er i de fire malerier, de er virkelig værd at se på. Thorup spillemændene sørgede for den musikalske underholdning. Da vi havde sunget, sku gammel venskab rent forgå, erklærede de kækt at de meget gerne ville spille kvit og frit til foreningens 100 års jubilæum, det ser vi frem til.

Der blev lavet en indsamling på festaftenen, deltagerne syntes at foreningen skulle have en jubilæumsgave. Vi takker for beløbet, der vil snarest blive købt et stort ur der skal hænge i gymnastiksalen.

GRØN JULEINSPIRATION fyldte gymnastiksalen d. 4.dec. Charlotte Guldborg hjalp deltagerne med at fremtrylle fine dør kranse og juledekorationer i forskellige naturmaterialer pyntet med lidt glimmer, guld og et par røde sløjfer hvor det var nødvendigt.

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP og andre julesange blev sunget d. 28. december da vi havde inviteret til den årlige juletræsfest. Der var meget stor tilslutning denne eftermiddag. Julemanden havde også lige tid til at kigge forbi, efter nogle julelege delte han godteposer ud til børnene. Der var heldigvis bagt rigeligt så alle fik boller og sirupslagkage.

PASSIVEMEDLEMSKORT 

Kan købes  her (via hjemmesiden). Det kan også gøres ved at indbetale 25,- kr. på konto 9044-0445630977  og oplyse navn og adresse. Pengene kan også betales ved et arrangement. Vi håber at i ønsker at forny jeres medlemskab, vi vil også meget gerne have nye medlemmer.

BANKO spiller vi hver onsdag kl. 19:00. pladesalget starter kl. 18.00

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

BABYGYMNASTIK hver mandag kl. 14.30-15.15. Vi starter mandag d. 9. april og stopper d. 25. juni.

Ring til Vivi for tilmelding eller spørgsmål 30541580

ARBEJDSDAG torsdag d. 19. april fra kl. 13.00. Skolen og udenoms arealerne skal have en forårsrengøring.

FORÅRSDAG i Try d. 6. maj Kom og vær med, vi spiller Krolf med alle der vil prøve det. Der er gratis bagagerums marked.

SOMMER PÅ RØRHOLT STADION

mandag d. 30. april

Kl. 18.30 starter Krolf for alle

Kl. 18.45 starter udendørs motionsgymnastik

Der er hygge og samvær for alle i skuret

125 kr. for hele sommeren inkl. kaffe hver gang.

Alle er velkommen til at prøve, det koster ikke noget.

Følg os på vores hjemmeside www.roerholt-if.dk eller på facebook.

 Nyhedsbrev på mail